Anskaffelse

Om det at anskaffe sig en

hund / en Berner Sennen

Vi ønskede os begge meget en hund, og da vi købte et hus, fik vi endelig muligheden for at få dette ønske opfyldt, og så gik forberedelserne ellers i gang.

I de efterfølgende afsnit, er vores overvejelser og erfaringer med vores første hvalpekøb beskrevet. Der er desuden givet nogle råd om, hvad man skal være opmærksom på ifølge vores mening.

Valg af race

Kennelbesøg

Valg af hvalp

Forberedelser i ventetiden

Hvalpen hentes hjem

De første par dage hjemme

Prægning af hvalpen


Valg af race

Først skulle vi finde ud af hvilken race, det skulle være.

Vi var begge enige om, at vi gerne ville have en stor hund, men udvalget er jo enormt :)

Derfor gik vi igang bl.a. på internettet for at finde vores race. Derudover tog Therese til hundeudstilling i Fredericia for at møde de forskellige hunderacer.

Vi fik efter en måneds undersøgelser sporet os ind på, at det sikkert enten skulle være en Berner Sennen hund eller en Leonberger. Men det er først her, arbejdet virkelig går i gang!!!

Leonberger

For at være sikre på, at vi valgte den rigtige race, besluttede vi at besøge forskellige kenneler for at møde de voksne hunde. Det er jo en voksen hund, man skal leve sammen med de næste 10 år og IKKE den lille søde hvalp!

Vi besluttede os for både at besøge både Berner-kenneler og Leonberger-kenneler for at få den race, der lige præcis passer til os. Vi besluttede os dog relativt hurtigt for at vi ville have en Berner Sennen, selvom Leonbergeren også er en utrolig dejlig hund.

Berner Sennen

 

 

 

Kennelbesøg

På vores kennelbesøg oplevede vi, hvad vi vil betegne som, både gode og mindre gode kenneler. Følgende ting SKAL opdrætteren, efter vores opfattelse, give forklaringer på:

  • Hygiejnen ved hvalpene. Er der nogenlunde rent og pænt ved hvalpene og ser de velplejede ud? Følg dit instinkt. Det skal sikkert nok vejlede dig korrekt. 3 uger gamle Bernerhvalpe
  • Prægning af hvalpene. Kennelen skal kunne redegøre for prægningsfasen, da en forkert prægning kan medføre en "skør" hund. Hvalpene skal opleve både motorstøj, børn der leger, voksne hunde/dyr mm. Det blev vores opfattelse, at langt de fleste kenneler er lidt "stolte" af deres prægningsprogram, så de meget gerne vil fortælle om det. Opdrætteren skal desuden kunne vejlede dig i det videre prægningsforløb.
  • De voksne hundes adfærd. Du skal altid snakke med moderen til hvalpene. Er opdrætteren ikke så pjattet med det, bør den første alarmklokke helt sikkert ringe. Derudover er det en god idé at snakke med eventuelle andre hunde af racen på kennelen, da det, som nævnt, er den voksne hund, du skal dele livet med. Er faderen på kennelen er han selvfølgelig oplagt. Du bør i hvert fald snakke med en hanhund af racen, hvis du selv skal have en han.
  • Hvalpenes adfærd. Det kan selvfølgelig være svært at vurdere, hvis hvalpene ikke er ret gamle, da de så sover meget, men allerede fra 4-5-ugers alderen begynder de at tulle meget omkring og være nysgerrige.
  • Kemien med opdrætteren. Dette kan virke som en bagatel, men når man køber en hund på en kennel, er det et langvarigt venskab, man "køber". Det er meget betryggende, at man kan spørge opdrætteren til råds, hvis der opstår usikkerheder eller problemer i forbindelse med opdragelsen.

 

5 uger gamle Bernerhvalpe

Når man har bestemt sig for en god kennel, der skal have hvalpe inden for en overskuelig fremtid, skal man også lige godkendes af kennelejeren! Det er nemlig slet ikke sikkert, han/hun vil sælge dig en hvalp. De har også en liste, som den ovenstående, med krav til en kommende hvalpeejer. Du skal forberede dig på en hel masse personlige spørgsmål, men hvis "kemien passer" er disse spørgsmål bare en del af hyggesnakken over kaffen.

 

Vi var nede og besøge Von Pedersens kennel første gang, da deres hvalpe var 3 uger gamle. Vi brugte to timer på at snakke med hunde, hvalpe og opdrætter. Inden vi kørte derfra til vores anden aftale, fik vi at vide, at vi godt kunne købe en hvalp af dem. Vi havde aftalt et besøg på endnu en kennel, der godt nok lå 200 km derfra, og selvom vi efter kort tids samtale i bilen besluttede os for, at vi ville købe hvalpen hos Von Pedersen, ville vi alligevel gerne op og se den anden kennels voksne hunde. Da vi havde været der og set deres fantastiske hunde og de noget ældre hvalpe og var sikre på, det var Berneren, der skulle blive vores hund, ringede vi tilbage til Von Pedersen og sagde ja tak.

 

 

 

Valg af hvalp

Første møde med Bernhard 3 uger gammel

Ofte bestemmer man heller ikke selv, præcis hvilken hvalp, man vil have, da opdrætteren tit venter med at placere hvalpene endeligt til efter en eller flere hvalpetest, der giver en idé om hvalpens personlighed, og om den passer ind i din familie. Det kan sagtens være, hvalpene først bliver placeret lige inden de kan hentes. Dette er rigtig godt for både hvalpe og familier, da det kan være meget svært for en hvalpekøber at vurdere, om den hvalp, der ser sødest ud også passer bedst ind i deres familie. Opdrætteren følger hvalpene tæt i de 8 uger samt muligvis får lavet hvalpetest, og det er væsentlig nemmere for denne at danne sig et hurtigt indtryk af den familie, der skal købe en hvalp end det omvendte.

Bernhard 5 uger

I vores tilfælde fik vi dog Bernhard allerede efter det første besøg, pga. at han var fejlfarvet. (Se nærmere om dette under Racestandard) Vi var jo ligeglade, da han bare skulle være vores dejlige hyggehund og ikke benyttes til avl. Da vi derudover ikke havde børn, ville udfaldet af hvalpetesten ikke give problemer for os, men kun eventuelle udfordringer, hvis der var noget, der skulle tages specielt hensyn til.

 

 


Forberedelser i ventetiden

 

Efter beslutningen gik forberedelserne igang til at skulle have en hundehvalp hjem, selvom der var fem uger til. Der skulle købes hundetæpper, madskåle, legetøj, halsbånd og snor osv. osv. Vi var nede og besøge ham yderligere to gange, inden vi skulle hente ham, for at følge med i udviklingen. Det kan kun anbefales, at man besøger sin hvalp eller hvalpekuldet, hvis man endnu ikke har fået placeret sin hvalp, så tit som muligt. Man skal huske at tænke på, at hvis ikke man har tid til at bruge en dag på at besøge kennelen, har man så overhovedet tid til at have hund!! Når man har fået udpeget hvalpen, er det en meget god idé at bruge en del tid sammen med den, hvor man snakker til den og lader den snuse meget til én. Det vil naturligvis virke beroligende på hvalpen, hvis den kender ens duft og/eller stemme, når man skal hente den hjem. Derudover bruger man besøgene på at snakke med opdrætteren om hvalpens adfærd bla. ud fra de føromtalte hvalpetests.

Andre ting man kan gøre for at forberede sig, kan du læse mere om her.

 


Hvalpen hentes hjem

 

Endelig oprindte dagen, hvor Bernhard skulle hentes hjem. Vi kørte ned til kennelen og var der et par timer. Her snakkede vi med opdrætteren om de forskellige ting, vi skulle være forberedte på med en ny hvalp i hjemmet. Vi fik udleveret købskontrakten og gennemgik den sammen. Vi skulle bl.a. være opmærksomme på, at kennelen ikke giver garanti for at hvalpen kan bruges til udstilling og avl, da Bernhard som nævnt har diverse farvefejl, og vi som følge af dette havde fået nedslag i prisen. Vi fik også udleveret en "hvalpemappe", som indeholdt en masse billeder af Bernhard og hans søskende, kopier af forældrenes stamtavler og HD-index, samt en masse forskellige informationer om bl.a. Berner Sennenhunden samt pasning og pleje. Det er mit indtryk, at de fleste opdrættere overdrager en lignende mappe til deres hvalpekøbere. Mens vi kiggede på alt materialet sad vi med Bernhard i sofaen, for at han skulle føle sig tryg med os, inden vi skulle køre.

I bilen havde vi medbragt tæpper og poser i tilfælde af uheld undervejs samt hans halsbånd og snor. Halsbåndet fik han på med det samme, og dette var ikke det store problem. Han kløede sig dog ofte bag øret, men dette er selvfølgelig meget naturligt. Hele køreturen sad Therese på bagsædet med Bernhard på skødet mens Michael kørte. Man skal helst være to til at hente en lille hvalp hjem, da en tur "alene" i bilen på vej væk fra mor, godt kan give hvalpen en dårlig start. Det er vigtigt at den føler sig så tryg som mulig i hele overdragelsesfasen. Bernhard faldt hurtigt i søvn i bilen og sov det meste af vejen, da han havde været vågen længe.

 


De første par dage hjemme

 

Bernhards første dag hos osDa vi var kommet hjem, fik Bernhard lov til at gå rundt i huset og snuse for sig selv. Han gik og småklynkede lidt, da han savnede sin mor og søskende, men var god til at opsøge os for kontakt. Der gik dog ikke så længe før han fandt en kølig stille plads, hvor han kunne dejse omkuld.

Den første uges tid sov han hos os i soveværelset, med en hånd klar, hvis han skulle vågne. Derudover kunne vi også høre, når han skulle ud og tisse. Herefter flyttede han ud til sig selv i bryggerset, og vi havde stillet vækkeuret til at ringe et par gange i løbet af natten, så vi kunne komme ud med ham. Det vænnede han sig hurtigt til.

 


Prægning af hvalpen

 

Det er meget vigtigt at man fotsætter prægningen, hvor opdrætteren slap. Dette vil sige, at man skal lade sin hvalp komme i kontakt med mange forskellige ting og situationer fra den er helt lille. Det er vigtigt at gå langsomt frem. Man skal altså ikke hive sin 8 uger gamle hvalp ned gennem strøget lørdag formiddag eller sende den ind i en hundeskov med en masse store løse hunde lige fra starten.

En af de vigtige prægninger er at være sammen med andre hunde. Her er det bedst at starte med andre hvalpe eller hunde i samme størrelse som hvalpen og dette er jo oplagt at gøre ved hvalpetræningen. Man bør starte så tidligt som muligt efter hvalpen er kommet hjem til én. Hundene skal altid lege under opsyn! Det er også vigtigt at hvalpen kommer i kontakt med voksne hunde for at den kan få lært hundesprog. Korrekt adfærd over for andre hunde er ikke noget din hvalp er født med. Dette skal indlæres. Dem, der nemmest kan opdrage hvalpen til denne korrekte adfærd er ældre hunde. Bernhard har specielt oplevet at blive opdraget af midaldrende tæver. Eftersom han kommer buldrene hen imod andre hunde, har han måttet finde sig i mange rap over snuden. Hvis knurren og visen tænder ikke er nok, benytter den ældre hund sig ofte af at tage fat omkring hvalpens snude. Dette medfører ofte høje hyl fra hvalpen, som om den får tæsk, men dette er altså bare spil for galleriet! Hav is i maven og lad den voksne hund klare opgaven. Så længe det selvfølgelig ikke medfører et slagsmål. Mange hunde vil bagefter gerne snakke og lege lidt med hvalpen, når den er blevet sat på plads. Jeg har en teori om, at hvis man bliver ved med at lade sin hund omgås andre løse hunde, er risikoen for at den bliver aggressiv/utryg sammen med andre hunde væsentlig mindre.

En anden slags prægning er støj af enhver slags. Væn hvalpen langsomt og roligt til trafik, legende børn, motionister, cyklister osv. Derudover skal den også vænnes til lydene og tingene i hjemmet så som støvsugere, plastposer, papkasser osv. De sidstnævnte ting er alle nogen, Bernhard har haft store problemer med. Støvsugeren tror jeg aldrig han bliver venner med. Han smutter lige så snart skabet åbnes, men det er jo til at overskue. Plasticposerne hjælper det gevaldigt med. Dem har han efterhånden lært at stikke snuden hen til. Fremmede papkasser er stadig meget farlige, men lige så snart de er nedlagt, kan de så også blive flænset over hele græsplænen. Det er meget vigtigt at man ikke pylrer om hvalpen, når der er noget, den er bange for, for så lærer du den netop at det er meget farligt. Gå i stedet roligt hen til genstanden og snak gerne til den. Når hvalpens nysgerrighed tager over og den begynder at nærme sig, roser man med dyyyyyygggtiiiiiiiig og snakker videre til papkassen og kalder hvalpen over. Når den er helt hende, roser man igen, og lader evt. hvalpen få byttet. Vi synes i hvert fald Bernhard fik mere hår på brystet af at banke papkassen bagefter.

Du kan læse meget mere om Bernhards første tid hos os under fanebladet "Det første år".

Man kan få mange flere gode råd og informationer, hvis man kontakter Dansk Kennel Klub eller går ind på deres hjemmeside.