Fredag d. 14. marts
Dag 7 i St.Anton (1 dage til Quaro)
Vejr: Sne, sne, sne og regn i dalen. Let til frisk vind. Let til ingen frost.
Sidste dag på ski i denne omgang.
Det sneede lidt til morgen og vejrudsigten sagde lidt sne om formiddagen og ophold over middag, men det holdt jo som alle de andre dag jo ikke en meter. Det sneede helt vildt da vi ankom til parkeringspladsen nær Stuben, men lifterne i Stuben kørte på nær en enkelt så op med os. Det var umuligt at se en hånd frem for sig, så vi besluttede at vi ville tage ind på den lokale restaurent og se tiden an. På vejen ned mistede jeg så meget orienteringen at jeg røg ud over kanten på en transportpiste og røg 5 meter ned hvor jeg lå og rodede rundt. Jeg lavede et vrid i mit højre knæ men slet ikke noget alvorligt. Jeg kunne køre ned efter pausen uden problemer. Vi afsluttede vores skieventyr i St.Anton og omegn af på "17'neren" og det var nu mere arbejde end det var fornøjelse så det blev vores sidste tur i denne omgang, sigtbarheden var simpelt hen alt for ringe. Vi kører hjem i aften, for forhåbentligt at være i Danmark midt på formiddagen lørdag, hvor vi så endelig skal hente vores "lille" Quaro. Det glæder vi os helt vildt til.
Torsdag d. 13. marts
ag 6 i St.Anton (2dage til Quaro)
Vejr: Først sne, opklaring. Let vind. 5 graders frost.
Opklaring, nysne og super offpiste
Der var igen kommet sne i løbet af natten og der kom stadig lidt da vi
stod op her til morgen. Vores forhåbninger var rimelig store da vi
satte os ind i bilen for at køre til parkeringspladsen nær Stuben.
Snevejret tog til eftersom vi kom op i højderne på vej til vores mål.
Da vi nåede parkeringspladsen fik vi den nedslående oplysning at
forbindelsesliften tilbage til St.Anton-området sikkert ikke ville åbne
idag;( Det meste at St.Anton og Lech/Zürs området ville med stor
sansynlighed være lukket hele dagen, på nær de nederste lifter. Men
SonnenKopf var åbent!! Jeg vidste ikke helt om jeg skulle være
begejstret for at det var åbent eller være ked af at alt det andet var
lukket. Vi tog lige et par ture i det nærliggende Stuben og så kørte vi
til Sonnenkopf. Det var en helt igennem super beslutning, her var
vejret klaret op og det var holdt op med at sne så der var ok sigt OG
HELT FANTASTISK OFFPISTE ;-) Det blev et meget glædeligt gensyn hvor
området fik en chance for at vise sig fra en noget bedre side. Jeg har
aldrig prøvet at stå i så godt offpiste om lå lige op af pisterne. Den
dårlige dag i går var helt glemt og smilene var tilbage. Hvis vejret
driller i morgen kører vi sikkert derover igen.
Husk der kommer nye
billeder i galleriet hver dag HER
Onsdag d. 12. marts
Dag 5 i St.Anton (3dage til Quaro)
Vejr: Regn og sne. Let til frisk vind. Mild frost og tø
En dag med varm chokolade og regnvejr
Der var kommet 10-15 cm sne hos os i dalen i løbet af natten men....
det regnede et sted mellem meget og alt for meget da vi stod op til
morgen. Vi valgte at følge vores plan og tage til Klösterle hvis
skiområde hedder Sonnenkopf, det passer ikke det med solen. Vi kørte et
par ture fra toppen hvor det primært var snevejr og så kørte vi ned i
regn. Vi besluttede hurtigt at varm cacao måtte være bedre end at stå
på ski i regn. Efter en pause tog vi endnu nogle ture, som så bragte os
ned på en rigtig hyggelig "hytteting" med plads til 20 siddende gæster.
Her spiste vi frokost og da vejret ikke var blevet bedre beluttede vi
os for at tage hjem og se om det ikke bliver bedre i morgen.
Tirsdag d. 11. marts
Dag 4 i St.Anton (4dage til Quaro)
Vejr: Overskydet med solstrejf. Meget let vind. Mild frost.
Så kom sneen
Her til morgen var der faldet et meget lille drys sne i dalen hvor vi
bor, så forhåbningerne var ikke store for at det rigtig var blevet til
noget på bjerget. Men smilene var til at få øje på da vi ankom til
vores "nyopdagede parkeringsplads" der ligger på vejen mod Zürs. Der
var faldet ca. 20cm nysne på parkeringspladsen og vores tidlige
ankomst betød at vi var nogen af de første der tog turen ned af pisten
med den uberørt nysne. Resten af dagen stod vi i Stuben-området som
ligger i relativ nærhed af parkeringspladsen.
Det har været en kanondag på ski og hold da op hvor er vi trætte.
Der skulle efter vejrudsigten falde mere sne i nat så det glæder vi os
til. I morgen vi vi fortsætte med at udforske området så det er vores
plan at tage til noget der hedder Klösterle. Det er et lille
selvstændigt område lidt væk fra det andet skiløb.
Mandag d. 10. marts 
Dag 3 i St.Anton (nu kun 5dage til Quaro)
Vejr: Sol, til tider kraftig vind, let frost
Turen i dag gik til Zürs
Det har været en super dag på ski. Vi besluttede at vi ville tilbringe
dagen i Zürs og Lech idag. Vi havde kikket grundigt på kortet og begav
os afsted. Efter et kvartes kørsel kom vi til en parkeringsplads og en
lift, "det må være her" og vi nappede liften op. På turen nævner
Therese at det så ud til på kortet at skulle være en gondol men hva´.
Da vi når op, står vi på toppen af St.Anton området og ikke Zürs;)
Det var nu en god tur vi fik ned til bilen. Der var sikkert nogen der
syntes vi var "lige klar nok" da vi ankom til Zürs i bilen, for det
eneste jeg havde taget af i bilen var ski og støvler, men vi beholdt
hjelm og goggels på;)
Det blæste op i løbet af dagen så vores gondol tilbage til
parkeringspladsen i Zürs var lukket så vi var også ude at køre i
skibus.
Søndag d. 9. marts
Dag 2 i St.Anton (nu kun 6 dage til Quaro)
Vejr: Sol, meget svag vind, let frost
Første dag på ski
Første dag på ski i St.Anton, det var fedt. Vi stod i dag i den del der
ligger lige oven for bysen St.Anton. Sneen var god og der var nok af
den, men det blev lidt blødt på den nederste del om eftermiddagen,
forudsigeligt, det er jo Østrig i marts. Vi var også lige et lille smut
ude i offpisten på en såkaldt skiroute. Det syntes Therese var rigtig
sjovt. Området vi stod i idag var efter vores mening ikke super
sammenhængende, men vi fik en god dag med masser af sol så der var
lutter smil da vi kom ned efter den sidste tur.
I morgen vil vi over i den anden del der hedder Lech og Zürs.
Vejrudsigten har ændret sig, så det ser ikke ud til så meget sne, til
gengæld skulle der komme en smule mere sol så det er da ok.
Så er der kommet lidt billeder i galleriet HER
Lørdag 8 marts.
Dag 1 i St.Anton (nu kun 7 dage til Quaro)
Vejr: Sol, ingen vind, let frost
Så kom vi frem
Så
blev det endelig ferietid. Vi fik pakket og kom afsted til den
planlagte tid og alt er faktisk gået efter planen. Der var selvfølgelig
kø i det sydlige tyskland da vi skulle ind i Østrig først på
eftermiddagen lørdag. Det er jo forudsigeligt så vi tog den med ro for
vi skulle jo ikke nå noget. Der er lavet nogle nye tunneller, som ikke
var med på Garmins opfattelse af virkelighedden, så vi kom lidt rundt
inden vi fandt Pension Grissemann i Flirsh (ca. 10min fra St.
Anton) Til vores store glæde er der internetopkopling på hotellet som
vel at mærke er til at betale, så jeg vil prøve at lave dagbog for
første gang i mit liv, det bliver sjovt.
I morgen er det så første dag på ski og det er jo ligesom derfor vi er
her, så vi er temmelig spændte. Vejrudsigten siger at det vil sol i
morgen og det meste af mandag, men så kommer der komme sne det resten
af ugen, så der får vi jo nok en ekstra udfordring men dem tager vi med Vejrudsigten er her
I morgen skulle der så også gerne komme billeder i albummet så I kan blive rigtig misundelige
|